| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Hele dagen hyggede vi og badede ved poolen. Ungerne nød at kunne sejle rundt i poolen med alle deres badedyr.
Solen havde efterhånden fået godt tag i nogle og flere gik en urolig nat i møde på grund af svedne rygge og skuldre.
Lørdag aften delte vi os igen, for at tage ud og spise. Det at spise på restaurant i Tyrkiet er en oplevelse for sig. Når man går ud, for at finde et sted at spise, bliver man konstant stoppet af tjenere, der med alle mulige overtalelsesevner forsøger at få en ind på netop hans restaurant. Han tilbyder gerne en gratis flaske vin eller 10 % rabat, for at lokke.
Når man så endelig får bænket sig et sted, er det en fornøjelse at se, hvordan tjenerne pusler om deres kunder. De giver sig tid til at snakke lidt og det er en helt speciel oplevelse at se, hvordan de tager sig af børnene. I danske restauranter kan man sagtens opleve, at børnene er en byrde for tjenerne.
Denne lørdag aften var vi havnet på en restaurant, der hed Golden Plate. Tjeneren hed Masall og han fortalte om sig selv. Han var kurder og havde rejst 650 km. for at få et bedre betalt arbejde end han kunne få i sin hjemby. Arbejdsdagen var på ca. 15 timer - 7 dage om ugen. Lønnen var 40.000 - 50.000 om måneden. Til stor fornøjelse for børnene, satte han sig på et tidspunkt for enden af bordet og foldede servietter sammen med børnene. Det ville da være ganske utænkeligt i Danmark.
Brian og Jette havde inviteret Alex og Marie op i nærheden af borgen, for Brian kendte et sted, hvor der var en forrygende udsigt over Alanya.
Taxaen blev prajet og Brian skulle nok vise vej. Hver gang vi nåede en restaurant på vej mod toppen, sagde Brian: 'Nej, det er ikke her. Videre!'.
Til sidst holdt vi næsten på toppen ved borgen og chaufføren måtte bekendtgøre, at nu var der ikke flere restauranter. Så måtte vi nedad igen. Pludselig kom chaufføren i tanke om en restaurant, der lå lidt væk fra 'hovedvejen'. Han kørte os dertil, men denne restaurant havde ingen udsigt. Det var faktisk kun en lille familierestaurant.
Vi fortsatte ned ad bjerget og fandt et sted, som vi valgte at besøge. Udsigten var fantastisk. Man sad næsten ude på kanten af klipperne og kunne se næsten direkte ned på Alanya by, der lå langt under os.
Betjeningen var venlig. Den unge pige, der havde hilst os velkommen, viste sig også at være kokken - og indimellem tjener. Det blev til grillet fisk og et enkelt stykke oksekød.
Alle var godt trætte, da vi nåede tilbage til hotellet. Eftersom vi alle var blevet fortrolige med air-conditionen, kunne vi formodentlig se en kølig og rolig nat i møde...
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |