| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Der var noget mere trafik på vejen gennem natten eller også sov jeg bare mere let. Men pyt. Vi var friske, da det blev lyst. Og den blå himmel var atter at se. Det tegnede til at blive atter en god dag.
Marie mente, at morgenmaden skulle stå på yughurt og müsli, så jeg kunne spare dagens tur til bageren.
Lidt før kl. 9 svingede vi ud fra camper pladsen og fortsatte vores tur op af vejene langs Mosel. Ret hurtigt blev vi enige om, at næste stop var Cochem. Den by havde flere nævnt, så vi måtte hellere tage en overnatning der.
Vejen bugtede sig som floden gjorde og det var en flot tur med de stejle vinmarker på begge sider af floden. Jeg spekulerede på, hvordan de overhovedet kan komme op og ned af de stejle sider. Vi taler nok om stigninger på 50-60 %.
Efter en god times kørsel, var vi i Cochem. Der lå flere primitive parkeringspladser langs vejen ind mod byen men vi havde sat næsen op efter en decideret camperplads lidt væk fra floden. Vi fandt frem til pladsen men her så lidt lukket ud i receptionen. Der var en klokke, som jeg trykkede på og kort tid efter fik jeg en mand i højttaleren. Vi kunne bare køre ind og afregne dagen efter, når vi kørte.
Det gjorde vi - og Marie kørte ned til det fjerneste punkt på pladsen. Klods op af en bæk, der rislede kraftigt. Så var vi nogenlunde sikre på, at vi ikke kunne høre vejen på den anden side af bækken.
Vi fik en kop kaffe og dagens bitter, før vi pakkede rygsæk og slentrede de ca. 1 km. ned til Cochem. Her var vi hurtigt nede og vi blev først fanget af et sted, der lavede sennep. Der var lige startet en “rundtur”, som vi kunne komme med på. En ældre herre talte hurtigt og næsten helt uforståeligt om historien bag stedet. Det blev hurtigt kedeligt, fordi det var svært at forstå. Men jeg vil også påstå, at han gik i alt for mange detaljer om det, at lave sennep.
Bagefter fik vi mulighed for at smage deres forskellige senneper og der var ikke noget, der var værd at spise. Jeg er altså lidt kræsen med sennep. Vi har slæbt alt for meget elendig sennep hjem gennem tiderne.
Kort tid efter var vi nede i byens centrum og sikke en omgang turiststed det var. Her var sort af mennesker, der myldrede langs en smal indkøbsgade, der løb parallelt med Mosel. De mange mennesker måtte komme fra diverse krydstogtskibe, der lagde til. Marie fik alligevel investeret i et par sko og jeg fik købt en forårsjakke.
På en kælderknejpe serverede en meget langsom ældre herre et par øl til os. Han var ikke engang vaks nok til at sørge for, at vi fik nogle ordentlige størrelser, så vi sad med 2 små glas.
Tæt på kælderen holdt Ellis Schnitzelhause til. Her måtte vi have frokost. Vi blev båset i første række med en fed udsigt til Mosel og de mange både, der tøffede til og fra havnen. Og her kunne de servere øl. Ein mass vidste de, hvad var. Men til gengæld kunne de ikke finde ud af, at et ølkrus skal være kølet ned, når man serverer hvedeøl. Så det var en halvlunken omgang. Maden fejlede absolut ikke noget. Ein schnitzel mit madagaskar peber. Guf!
Vi hoppede ud i den varme sol og slentrede på flod promenaden tilbage til et sted, hvor vi tidligere var drejet op i byen til campingpladsen. Her var et lille marked igang men det var ikke særlig spændende, så vi fortsatte tilbage mod camper pladsen.
Jeg var lidt spændt på, om pladsens egen kneipe havde åbent, men her var stadig totalt død og selv efter 2 besøg, måtte jeg opgive. Så måtte vi jo nøjes med det, vi havde i bilen.
Aftensmaden bestod af røget forel på rugbrød. Det smagte super godt. Men bilen var ikke blevet udstyret med snaps, så vi måtte “nøjes” med en Het Anker whiskey. Det var faktisk et OK bytte.
Solen forsvandt bag bjergene og det så ud til, at der kom et lag skyer. Vejrudsigten tydede også på, at vi skulle have lidt dårligere vejr i morgen.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |